Grupperejser | Job i alperne | Kontakt
Limone Piemonte
Byen ligger i de Maritime Alper og er et af Italiens ældste og smukkeste skisportssteder. Det er som at træde ind i et uberørt snedækket eventyr, der bare venter på ens ankomst.

Hurtig fakta
Land Italien
Byens beliggenhed 1.010 m.o.h.
Højeste pist
Laveste pist
Pister i alt 115
Sorte pister 3 stk.
Røde pister 12 stk.
Blå pister 5 stk.
Børneskiområde ja
Svømmehal nej
Skøjtebane ja
Bar/diskoteker 5
Restauranter 17
Middag i byen for 2 pers. m. vin: kr. 175,-


 
scuoladisci billederaflimone limonefromabove limonefromabove3
limonefromabove5 limonefromabove2 limonefromabove4 dejligelimoneovenfra
scuoladiscilimone limonebjerge limone_med_sne limone
by limonebjerglift limoneidyl limoneitalien
limonekirke limonelimone limonebymedsne limonebjerg
gldeisol


Hygge og imødekommende italienere

Du bliver budt velkommen af utrolig venligsindede italienere og byens hyggelige atmosfære. Gaderne er kringlede med brosten omgivet af middelalderlige bygninger, og den smukke kirke fra det 12. århundrede midt i byen er centrum for torvet. Her samles folk for at handle, snakke og hygge efter en dejlig dag på ski. Kort sagt, oser Limone af nostalgi og ægte sydeuropæisk stemning.

Delikat mad - og god pris

Her er caféer, delikatesseforretninger, pianobar og restauranter, som sammen med formidable lokale vine, serverer traditionsrig og veltilberedt mad fra det italienske køkken. Det overraskende ved restauranterne er den høje kvalitet i forhold til de moderate priser, som ofte er halv pris i forhold til de franske Alper.

Udsøgte lokale råvarer

Byens historie går tilbage til romertiden, hvor de vigtige salttransporter gik fra syd til nord. Limone ligger i landskabet Piemonte, kendt for sine fine råvarer og udsøgte vine. Her plukkes den kendte Alba-trøffel, og verdenskendte vine som Barolo og Barbaresco stammer også herfra.

Smukt skiområde (100 km)

Skiområdet på 100 km og ca. 20 lifter er ud over at være usædvanlig smukt, et meget varieret skiterræn med brede blå og røde pister med suveræn hældning samt enkle skrappe sorte. Beliggenheden så tæt på Middelhavet gør, at skyerne, når de stiger, efterlader store mængder sne i Limones bjerge. Du vil utvivlsomt få nogle gode dage i et skiområde med både familievenlige pister og den bedste offpiste, i et både solrigt og snesikkert terræn.

To timer fra lufthavn og Heli-Skiing

Med ca. 2 times kørsel fra Nice eller Torino lufthavn, kan rejsen fra Danmark tilbagelægges på overskuelig tid. I Limone Piemonte er der rigtig gode forhold til off piste og ikke mindst Heli-løft. Pris ca. kr. 900,- inkl. bjergguide. Efterfølgende løft er billigere.

Husk:
I Italien er børn under 14 år påpudt at stå med skihjelm, ellers kan der gives bøder.

Få mere inspiration ved at læse artiklen pdf dokument: 'Stress af på ski med chefen' "Stress af på ski med chefen" fra Berlingske Tidende.

Læs mere på hjemmesiden om Limone, Riserva Bianca